Lavt energiforbrug og smukt design

Combivarmeanlæg – markedets højeste COP værdier.
Et Nordic Energy Group Combivarmeanlæg er en unik kombination af jordvarme og solvarme med mulighed for at tilkoble ventilation og køling. Vi smider ikke energi væk, men bruger den overskydende energi fra solfangerne til at hjælpe varmepumpen til at få en endnu højere ydelse – COP værdi - end ved traditionelle jordvarmeanlæg. COP værdier over 5 er ganske normale for vores Combivarmeanlæg, hvor traditionelle jordvarmeanlæg ligger på COP værdier på ca 3,5. I perioder, hvor det ikke er muligt at anvende den store mængde varme, der genereres fra solfangerne, transporteres den overskydende varme ned i jordvarmeslangerne, der således fungerer som buffertank.

Se her hvordan anlægget er bygget op og fungerer.

Få tilskud til et Combivarmeanlæg
Står du overfor at skulle udskifte dit oliefyr kan du få 20.000 kr. i tilskud via statens nye oliefyrsskrotningsordning. Vi anvender naturligvis godkendte produkter i Combivarmeanlægget.

Læs mere her om mulighederne for tilskud.

Combivarmeanlæg – markedets laveste energiforbrug
Et Combivarmeanlæg tjener sig hjem på få år. Den unikke kombination af jordvarme og solvarme sikrer markedets laveste energiforbrug. Med et Combivarmeanlæg kan du typisk nedbringe din fyringsudgift med 50-75 %. I et nyt velisoleret hus vil dine udgifter til opvarmning og varmt vand typisk ligge på ca 3.000 kr. pr år.

Klik her og download vores brochure.

Lavenergipumper, frekvensstyring og vejrkompenserende styring
I et Combivarmeanlæg gør vi alt for at nedbringe energiforbruget. Det er derfor en selvfølge at vi kun anvender lavenergipumper og at varmepumpen kun kører når der er behov for den – og da kun i den nødvendige hastighed.

Læs mere om frekvensstyring og vejrkompenserende styring. Alle Combivarmeanlæg har en internet baseret intelligent styring der sikrer dig et unikt overblik over dit varmeanlæg.

Energi renover dit hus og få et større rådighedsbeløb og højere friværdi
Vælger du at låne til etablering af dit nye Combivarmeanlæg vil du meget ofte opleve, at dine fyringsudgifter falder mere end dine udgifter til renter og afdrag på lånet. Du vil således opleve, at dit rådighedsbeløb stiger. Endvidere vil din boligs gensalgsværdi ofte stige væsentligt mere end dit lån, da et lavenergihus har en højere værdi end et traditionelt hus.

Ny lovgivning om energimærkning af alle huse betyder, at der på alle huse der sættes til salg skal gives oplysninger om bygningens energiklassificering. Et hus med højt energiforbrug vil derfor blive negativt fremhævet i salgsannoncerne. Med et effektivt Combivarmeanlæg nedbringer du energiforbruget og forbedrer dermed husets klassificering. Udgiften til et effektivt Combivarmeanlæg kan således vise sig at være en god investering selvom du ikke skal blive boende i huset.

Alle har plads til et Combivarmeanlæg
Et Nordic Energy Group Combivarme anlæg kræver ikke mere plads end et olie- eller naturgas fyr. Varmepumpen er monteret under varmtvandsbeholderen og alle rørføringer er påmonteret ved levering.
Til et typisk parcelhus skal der afsættes minimum 60 cm i dybden og 85 cm i bredden samt 235 cm i højden til Combivarme anlægget. Du kan således have dit Combivarmeanlæg i et dobbelt skab. Hertil skal lægges nødvendig plads til den øvrige varmeinstallation i form af gulvvarme-unit etc.

Smukke solfangere til Combivarmeanlægget
Vi leverer markedets smukkeste og mest velintegrerede solfangere. En solfanger skal ikke være en stor kasse, der ligger ovenpå taget. Vi har specialiseret os i at udvikle og producere smukke diskrete solfangere, der elegant nedfældes i taget. DesignSolar Universal solfangeren kan integreres i alle kendte tegltagsten og betontagsten.

Se mere om vore solfangere her, eller find yderligere information på www.nordicenergygroup.com.